Når vi ikke ved, om der
er tale om en psykopat
Ansigt til ansigt med samvittighedsløs adfærd
SOCIALKOMPLEKSE PERSONLIGHEDER | Definition; Dr. Robert Hare har udviklet en internationalt anerkendt og anvendt psykopattjekliste (PCL-R). Den anvendes til at understøtte diagnosticeringen af psykopater. Skalaen på tjeklisten går fra 0-40, og score man over 30, anses man for at være psykopat. De fleste "almindelige mennesker" vil typisk score op til måske 5-7. Der er altså tale om et kontinuum, med en langsom forandring fra en yderlighed til en anden. Fra at være en mønsterborger til rablende gal. I den forståelsesramme, bliver der tale om mere og mere problemadfærd, jo længere man bevæger sig op ad skalaen. Men personen er således først "legitim psykopat", når pågældende passerer 30. Hvad hvis en person ligger mellem 15 og 30? En person som ved en testning ex måtte score 25, skaber oplagt en hel del bøvl i sine omgivelser. 'Socialkomplekse personligheder' er personer, som måske, måske ikke, ville overskride 30, heller ikke ligger i den helt lave ende - men inde i den flydende overgang. Gråzonen.
’Socialkompleks’, fordi disse personer virker i og påvirkes af de komplekse sociale betingelser, vi alle, i en socialkonstruktionistisk optik, er medskabere af. Dermed er omgivelserne ikke prisgivet, men har – trods forskellige sværhedsgrader – adgang til handlemuligheder og et forandringspotentiale.
Lad os tage det til debat for i fællesskab at legitimere italesættelse af adfærd, der ikke er i orden. Selvom den måtte ligge i en gråzone. Ja, faktisk netop fordi den ligger i en gråzone.
SOCIALKOMPLEKSE PERSONLIGHEDER
- Grænsepsykopater handler i ly af den tvivl, vi oftest lader vores medmennesker komme til gode. Men sådan opnår de plads til at lave skader og krænkelser - synlige og ofte usynlige.
Det er - med rette - forbeholdt faglige specialister at diagnosticere. Så når vi ikke ved, om der er tale om en psykopat, bør vi også holde os for gode til at sætte det stempel på et andet menneske.
Omvendt må den gode tone, anstændige adfærd og politiske korrekthed heller ikke lægge så stramme bånd på dialogen, at den sunde fornuft får alt for trænge kår. For det er netop disse 'kollektive aftaler' og mellemmenneskelige hensyn, som grænsepsykopater så elegant spotter og udnytter!
Samvittghedsløse og hensynsløse handlinger har dog ret svære betingelser, hvis de får lys på sig. Så lad os få dem frem i lyset! Bring dem til debat. Vi, som fælleskab og samfund, og særligt professionelle, bærer et ansvar for, at demonstrere evnen til at tale om svære ting på en ordentlig og åben måde.
Når vi ikke ved, om der er tale om en psykopat
- Som i de gamle eventyr, hvor det gode kæmper mod det onde, er det ret tydeligt, hvad der er hvad. Virkeligheden er noget mere kompleks. Kan vi alligevel lære noget af de gamle eventyr?
Bestil bogen nu
Den lille håndbog giver både konkrete handleanvisninger og refleksioner til debat - ex på arbejdspladsen
kun kr. 129,-
Forfatteren
Thomas Børager, f. 1971, er bl.a. uddannet i ledelse, personaleudvikling og innovation. Han har 15 års ledelseserfaring og mere end 25 års erfaring som proces- og udviklingskonsulent. Siden midten af 1990’erne har han beskæftiget sig med rådgivning og sparring til arbejdspladser, tillidsfolk og ledere på alle niveauer. Herunder lavet people assessment, kompetenceudredninger og personprofilanalyser. Han designer og faciliterer processuelle forløb, ex kulturforandringer, borgermøder, værdiafklaring, teambuilding-, forhandlings- og samarbejdsøvelser på alle organisatoriske niveauer.
En væsentlig del af hans arbejdsform og blik på verdenen har sit afsæt i erkendelsesteorien socialkonstruktionisme. Den skole som lærer os, at alt er relationelt; at vi former hinanden i hinandens selskab. Dette afspejles i bogen med refleksioner om, hvordan samfundet udvikler sig og hvordan omgivelserne kvitterer på afvigende adfærd.
